Categories
Generelt

Hvor småt kan det blive

På udkanten af internettet. Hvor lidt skal en computer kunne for at udføre de mest simple opgaver. Og ellers det meste af tiden slumre og vente.

Holde vagt over en kontakt. Se på et termometer. Rapportere hjem til hovedkontoret og måske få en opgave der kan klares på 1/100 sekund.

Beskeden computer. Tastatur og skærm er sjældent sat til

Menneskelig kontakt har den ikke meget behov for. Den har normalt hverken brug for skærm eller tastatur. Man kan nøjes med at slutte det til når den skal udstukket sin mission.

# day in and day out 
while True:
    do_menial_task()
    time.sleep()

På samme måde som stik til tastatur og skærm kun har funktion i kort tid, så har dens computerkraft også kun funktion i korte øjeblikke.

Forbindelser

Kontakt til tingene er der lavet masser af muligheder for. En forbindelse kan checke om et vindue er åbent, eller bestemme at en juletræskæde er tændt. Denne computer har 40 forbindelser af forskellig slags.

Missionen begynder med programmeringstiden. At udstikke opgaven. Selv om det er en beskeden computer har den kapacitet til at køre det meste af den software der får hverdagens computere til at spille sammen med andre. Den har glimrende værktøjer som interaktive programmeringssprog som python der gør man kan gøre brug af eksisterende funktioner til at “mærke verden” og til at kommunikation. Python giver god muligheder for at skive små overskuelige programmer, der passer til opgaven.

Strøm på kanten sætter i grænser for hvad man kan. Hvis man er i nærheden af wifi, har man som regel adgang til ubegrænset strøm. Selv om man ikke bruger mere end en mobiltelefon så holder batterier kun en dags tid med mindre man gør noget særligt ud af det. Vil man længere ud mod kanten hvor også strøm er sparsomt, må man ty til mere beskedne computere der har gode evner til at gå i dvale.

12 gram. Den lille computer her vejer 12 gram. Uden indpakning og tilsluttet udstyr. Prisen er omkring 150 kr.

Categories
Uncategorized

Digitalt termometer

Thermometer sat på print så man kan håndtere det.

Næst efter relæer og lysdioder er et termometer noget af det mest oplagte at koble på nettet.

Der var engang man brugte analoge termometre, også elektrisk, men de skulle kalibreres og modelleres matematisk.

Det arbejde kan man få lagt ind i en fin lille pakke på størrelse med et riskorn. Folk med en rolig hånd og skarpe øjne kan godt lodde det, men de skills har jeg ikke.

Jeg kan godt klare mig med “Duplo” versionen hvor jeg med stor loddekolbe kan sætte kabler på.

Digitalt termometer betyder her at man henter temperaturen over et I2C interface, fire ledninger, to til strøm, et til data og to til dataoverførslen. I2C standarden betyder at man kan koble flere følere på de samme 4 ledninger.

For at få den slags til at fungere, var der behov for 4 stykker software, ud over det der følger med grundmodellen af Raspberry Pi Zero.

  • At nogen har læst de tekniske data på temperatur-chippen grundigt og skrevet det ind i et stykke software, og delt det.
  • Her på GitHub, så fik “Nanoen” git installeret.
  • Andre har haft brug for software til den meget brugte I2C standard, og her er også et modul som hentes med pip3
  • pip3 installeres

Efter en del arbejde med at finde passende software og få linjer ny kode kom der målinger frem fra termometret.

Hvor skal de data så hen?